Vigtig information
Stand-up i Staldene
På denne side finder du vigtig information om din aften i Cirkusbygningen. Del den venligst med resten af dit selskab.
Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål i vores FAQ.
Kontanter
Vores bar i De Gamle Stalde er kontantløs.
Garderobe
Vi tilbyder en gratis og bemandet garderobe.
Skal du have opbevaret en større taske i garderoben, kan vagterne i Cirkusbygningen kræve at få fremvist indholdet af tasken.
Løse ejendele såsom huer, handsker og halstørklæder skal placeres i en lukket taske eller lomme og ikke i fx et jakkeærme, hvor de risikerer at falde ud.
Skulle din jakke eller taske i garderoben blive beskadiget eller bortkomme under dit besøg, erstatter Cirkusbygningen max op til 2.000 kr. Evt. løsøre i tasker, lommer og jakkeærmer erstattes ikke.
Vi forbeholder os retten til at kræve dokumentation for, at skaden er sket i forbindelse med dit besøg hos os.
Betaling
Booker du dine billetter online på cirkusbygningen.dk, sker betalingen automatisk.
Billetter
Når du har betalt for adgang til Staldene i Cirkusbygningen, så modtager du en bekræftelse fra os som tak for dit køb. Du modtager ikke nogen billet(ter), og derfor er bekræftelsen dit bevis på købet. Det er derfor vigtigt, at I kommer samlet som selskab, da I er skrevet på gæstelisten som en samlet gruppe.
Servicegebyr inkl. moms
Cirkusbygningens servicegebyr dækker over Cirkusbygningens gennemsnitlige omkostninger forbundet med håndteringen af dit køb. Beløbet vil som udgangspunkt være mellem 0 og 50 kr. pr. købt billet – afhængig blandt andet af kategorien og de vilkår, vi har forhandlet os til hos vores billetsystem.
Showet
Vi tager forbehold for at artisterne kan blivesyge, hvilket vil medføre ændringer i showets sammensætning og indhold.
Foto og video
Der kan blive taget foto og video under arrangementet til dokumentation og markedsføring af showet samt Cirkusbygningen som venue. Behandlingen sker i overensstemmelse med Cirkusbygningens gældende foto- og videopolitik, som kan læses her.
Ønsker du ikke at medvirke på optagelser, kan du henvende dig til personalet på aftenen.
Afbestilling
Det er ikke muligt at få refunderet købte billetter til Staldene i Cirkusbygningen.
Vis ansvar og hensyn
Vi ønsker, at alle vores gæster og ansatte får en tryg og god oplevelse i Cirkusbygningen. Derfor forbeholder vi os retten til at begrænse eller stoppe udskænkning af alkohol, hvis et selskab vurderes at have fået for meget før eller under deres besøg.
Man vil venligt blive eskorteret ud af bygningen ved:
- Opførsel til gene for personale og øvrige gæster
- Besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer
- Opkast som følge af overindtag af alkohol (gebyr DKK 800 for skadet inventar)
- Uretmæssig forcering af branddør
Bortvisning
Hvis man som gæst ikke følger personalets/security’s anvisninger, kan det medføre en bortvisning.
Nej til sexchikane og vold
Vi tager klart afstand fra sexchikane, krænkende adfærd, vold og voldelig adfærd, både i forhold til vores ansatte og vores gæster. Adfærd af disse typer medfører bortvisning på aftenen.
Force majeure
Cirkusbygningen er berettiget til at annullere arrangementet i tilfælde af force majeure: en hændelse vi ikke har nogen indflydelse på og som ikke kan forudsiges.
Kunden kan ikke påberåbe sig force majeure som begrundelse for aflysning. I tilfælde af force majeure, aflysning af arrangementet grundet COVID-19 eller anden pandemi (som følge af lovgivning, påbud fra myndigheder eller lukning med udgangspunkt i den aktuelle situation) vil et værdibevis udstedes på det tilgodehavende beløb, som vil være gældende i 3 år.
Det indbetalte beløb tilbagebetales ikke.
Glemte sager
Har du glemt noget i forbindelse med dit besøg i Cirkusbygningen? Kontakt os via mail lostandfound@wallmans.com.
Der vil blive pålagt et administrationsgebyr for behandling af de glemte sager, som ønskes sendt.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Cirkusbygningen:


