Nogen i selskabet sidder i kørestol – hvordan løser vi det?

Hvis du er kørestolsbruger, gangbesværet eller på anden måde har et særligt behov, skal du altid oplyse os om dette.

Modtager vi ikke oplysningerne inden dit besøg, er det ikke sikkert vi kan imødekomme behovet på aftenen, pga. vilkårene i vores brandgodkendelser.

Vi kan derfor desværre blive nødt til at afvise den eller de pågældende personer uden refundering.

Kørestolsbrugere bliver altid placeret på 5. niveau i salen og kan via en elevator fra vores foyer komme ind i Cirkussalen. Vi er godkendt til max. 4 personer i kørestol pr. aften

Vi tager forbehold for at vores elevator kan være ude af drift på dagen grundet tekniske vanskeligheder.

I vores foyer er der to handicaptoiletter (vist ved skiltning). Toiletterne er aflåst – kontakt venligst en vagt, som hjælper med at låse dem op.

Vi er ”God Adgang”-mærket. Læs mere her.

De Gamle Stalde ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Køb af billet

Særlige behov skal oplyses via mail, når du booker billetter. Foretager du din booking online, skal du efterfølgende sende en mail med informationen.

OBS! Du skal kunne fremvise en mail fra os, hvor vi bekræfter at vi kan opfylde behovet.

Vær opmærksom på at det kun er muligt at booke til kategori B og C pga. brandsikkerheden.

I tilfælde af, at elevatoren er ude af drift, tilbyder vi enten at flytte jeres booking til en ny dato (gælder kun for Wallmans Dinnerparty) eller refundere billetten for den berørte gæst.

Leje af bygningen

Særlige behov skal oplyses til din Event Producer via mail under koordineringen og inden den aftalte deadline.

I tilfælde af, at elevatoren er ude af drift, tilbyder vi at refundere billetten for den berørte gæst.