Verner Panton

i Cirkusbygningen

Et univers af farver og lys

Verner Panton i Cirkusbygningen

I 1984 satte den verdenskendte danske designer og arkitekt Verner Panton sit markante præg på Cirkusbygningen, da han udviklede et unikt farve- og lyskoncept til foyerområderne © Verner Panton Design AG.

Restaureringen i 2025

I tæt samarbejde med Verner Panton Design AG og Lundgaard & Tranberg Arkitekter er Cirkusbygningens vestibule, trapper og foyerområder genskabt i Verner Pantons originale farve- og lysunivers.

Som Christian Sunn, administrerende direktør for Wallmans i Cirkusbygningen, udtrykker det:

“Det her er ikke bare en renovering – det er en genskabelse af en farverig arv, som stadig føles ultramoderne. Vi er stolte over at genåbne med et design, der både ærer historien og ser fremad – og som vores gæster i den grad vil kunne mærke og opleve.”

Et levende designikon

“Det færdige resultat fremstår som et af få tilbageværende Verner Panton-interiørprojekter, som stadig kan opleves i virkeligheden.”
– Carin Panton von Halem, direktør, Verner Panton Design AG

Med restaureringen er Pantons vision bevaret for nye generationer – ikke blot som en designhistorie i bøger og museer, men som et levende rum i hjertet af København.

Faktaboks

  • 1984: Verner Panton skaber sit originale farve- og lyskoncept til Cirkusbygningens foyerområde.

  • 1988: Cirkusbygningen fredes – og Pantons arbejde inkluderes som en del af den bevaringsværdige arv.

  • 2025: I samarbejde med Carin Panton, Verner Panton Design AG, farveeksperter fra KT Color samt Lightscapes ApS, genskabes Pantons originale farve- og lyssætning af vestibule samt foyer områderne – og indretningen opdateres med respekt for det originale formsprog.

  • Kendetegn: Klare farver, organiske linjer, afstemt belysning og velkendte designs som Cone Chair, Pantonova og Fun spirallamper.

Grøn vestibule

Husets vibrerende indgangsparti

Purple Bar

En livlig pianobar

Orange Bar

En stemningsfuld loungebar

Rød foyer

Den ikoniske hovedfoyer

Loading...